En stjerne…

… har forladt os

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Regitze Rugholm v/Noura

Lørdag den 10. januar 2009 sov Inge Majbrit Ravn-Jensen stille ind. Hun tabte kampen mod kræften – der var blevet konstateret året forinden. Inge Majbrit – også kendt som Nashwa – var kendt i både ind- og udland.

 

Orientalsk dans for krop og sjæl

Som danser og som underviser havde Inge Majbrit sin egen unikke tilgang til den orientalske dans. Hendes inspiration kom primært fra de utallige besøg i hendes anden hjemby Cairo. Som hun selv beskriver det ”… allerede ved mit første besøg i Luxor og Cairo, befandt jeg mig rigtig godt tilpas, og da jeg nogle år i træk havde været i Cairo to gange om året, havde jeg en tydelig følelse af at være hjemme”. …” Jeg husker tydeligt, at jeg havde fysisk ubehag og en stor følelse af savn, da jeg efter mit 10. besøg var på vej til lufthavnen efter tre fantastiske uger i Cairo…” Dem, der har været med Inge Majbrit i Cairo, kan tydeligt nikke genkendende til de citater.

Hendes kunstnernavn Nashwa betyder “vidunderlig følelse”. Et navn hun fik efter en optræden i Ægypten, så det var naturligt, at Nashwa også blev hendes firmanavn. Det var også det hun efterlevede som underviser, terapeut og optrædende danser – at opleve og videregive en vidunderlig følelse. Vi kommer til at savne hendes imponerende shows, koreografier og solistoptrædener. De var alle fyldt med teknisk kunnen, overraskelser, lune, humør og respekt for musikkens udtryk.

Mona Said var Inge Majbrits store idol. Hun var beæret over, at hun gennem sine besøg og eneundervisning kom så tæt på Mona Said og lærte mennesket bag stjernen at kende. Hendes undervisere som bl.a. Mona Said, Mahmoud Reda og Liza Laziza, viste hende igennem deres egen ydmyghed og respekt for dansen, at ens egen personlighed og tilgang kan være befordrende og hjælpe en på vejen til at forstå musikken, dansen og historien bag, samt finde sit personlige udtryk i udførelsen. Præcis den tilgang til dansen gjorde Inge Majbrit til en dygtig og engageret underviser, der ikke var bange for at sige sin mening og stå fast på, hvor vigtigt det er med respekt i dansen.

 

Dansede til det sidste

På trods af sygdommen valgte Inge Majbrit at fortsætte sit engagement i dansen bl.a. med en uges undervisning på Vestjyllands højskole i sommeren 08 og sine mange aftenhold i Aalborg. Det gav hende livsglæde og mod på at fortsætte kampen mod kræften. Samtidig var det vigtigt for hende, at hun lige til det sidste kunne få lov at give alt hvad hun havde i sig videre.

Hun kan vist kun sige det bedst selv:

Æret været Inge Majbrits minde, hun vil altid danse videre i vores hjerter.